En tur til Colombia for en aften

Fredag eftermiddag og aften havde jeg det privilegie at tilbring et par timer i Colombia. Eller, rettere i Colombia, sammen med folk fra Danmark, Venezuela, Peru, Tyrkiet, Argentina, Guatemala, Nicaragua, Ecuador, Uruguay, Marokko, Chile, Mexico, Bulgarien og Bolivia – og så colombianere selvfølgelig… Og det lige midt i Valby!

Jeg var så heldig at være inviteret til at være med til at fejre den colombianske nationaldag i casa latinoamericana. (Det latinamerikanske kulturhus) Jeg må indrømme jeg var godt nervøs da jeg stod på toget der skulle køre mig til Langgade st. Tanker som – jeg falder da fuldstændig igennem, hvad hvis jeg har det helt forkerte tøj på, og tænk hvis jeg gør mig selv fuldstændigt til grin på dansegulvet??

Da jeg stod af toget og gik ned af den mørke villavej for at finde det rigtige hus blev jeg hurtigt mødt at et par glade mennesker der stod udenfor og grinede og snakkede på spansk..de hilste pænt da jeg gik forbi, og den gode stemning begyndte således allerede her. Da jeg kom op til døren blev jeg mødt af nogle unge piger, der sad og passede døren, Den ene med en lille baby på armen, som med store brune øjne fulgte med i hvad der skete. Her blev jeg mødt i døren af min ven der havde inviteret mig som viste mig rundt – en ganske almindelig, om end stor, villa der var omdannet til at rumme dette, og mange andre arrangementer. Den dag var det Colombias nationaldag, men jeg kunne forstå at der fejres mange forskellige mærkedage der, ligesom der er latinamerikansk marked hver første søndag i måneden, som byder på både lækker mad, spændende boder, og god musik..

Men denne dag blev jeg altså mødt af en 60-70 glade mennesker som sad og spiste. Siden kom der flere til. Aftenen bød på grill (forsvarligt, efter indhentning af tilladelse fra politi), og empanadas (colombiansk stil denne aften, se billede). Salsa musikken lød fra første færd, og af og til måtte folk forlade deres tallerkener, når der kom en sang på som de tydeligvis bare ikke kunne sidde stille til.

Alle, trods de mange forskellige nationer, delte tydeligvis fascinationen af musikken, om ikke andet så bare for den aften, og den megen dans, på kryds og tværs,  løftede stemningen mere og mere.. Børn løb ind og ud mellem forældrenes ben, og legede på gulvet og i haven, og der var flere optrædende.. Både af den slags man kan synge med på, men også colombia viva optrådte med forførende dans. Colombia viva dansede blandt andet med ved Københavns karneval, og optræder jævnligt rundt omkring i landet..

Men det mest forførende var stemningen. Smilene. Sveden der haglede i den danske sommeraften, alle de forskellige nationaliteter som hyggede sig sammen, og alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Hvis nogen tænkte noget som helst om hvordan jeg så ud, så mærkede jeg det ikke, og ingen kiggede skævt til nogen på dansegulvet.

Måske havde den forførende, løftede stemning jeg forlod stedet i også noget at gøre med at jeg ikke har været ude i en årrække jeg snart ikke kan tælle – konsekvensen af at være alenemor. Men jeg vælger at tro på at jeg blev smittet af den internationale forståelse. Indbegrebet af kulturberigelse.. Lige dér, midt i Valby, i den tropiske danske sommeraften…