…og efter selv at have arbejdet på plejehjem i de sidste år, har det fået mig til at tænke tanker.. D.2. September  var det et år siden min søde, fantastiske mormor blev 91 år. Dengang fejrede vi det, som altid, i kolonihaven hele den pukkelryggede, med lagkager, regn på bliktaget, og højlydt palaver om alt og intet.. Dagen var som den skulle være… helt perfekt. Vi krammede farvel, og tog hver til sit. Dagen efter ringede jeg til min mor for at høre om de var kommet godt hjem, men i stedet for at svare med sit navn da hun tog telefonen, sagde hun – til en anden- “okay, nå, så hun skal opereres?”. “Hende” var min mormor, og operationen var i...

Fredag eftermiddag og aften havde jeg det privilegie at tilbring et par timer i Colombia. Eller, rettere i Colombia, sammen med folk fra Danmark, Venezuela, Peru, Tyrkiet, Argentina, Guatemala, Nicaragua, Ecuador, Uruguay, Marokko, Chile, Mexico, Bulgarien og Bolivia – og så colombianere selvfølgelig… Og det lige midt i Valby! Jeg var så heldig at være inviteret til at være med til at fejre den colombianske nationaldag i casa latinoamericana. (Det latinamerikanske kulturhus) Jeg må indrømme jeg var godt nervøs da jeg stod på toget der skulle køre mig til Langgade st. Tanker som – jeg falder da fuldstændig igennem, hvad hvis jeg har det helt forkerte tøj på, og tænk hvis jeg gør mig selv fuldstændigt til grin på dansegulvet??...

  ..Altså mavefornemmelsen.. “Mor, hvordan får man hjertekarsygdomme hvis man er for tyk, og hvor meget for tyk skal man være for at få det..”  Det, og en række andre spørgsmål kom pludselig fra den 10-årige i går aftes.. Først ramtes jeg af den evige dårlig-mor-refleks, og tænkte at jeg helt sikkert havde sagt et eller andet der havde sat tankerne i gang, og at jeg måske alligevel ikke havde passet godt nok på med hvad jeg sagde om mig selv, og at nu måtte jeg altså lige tage mig sammen…det varede heldigvis kort, og er jo også ganske ubrugelige tanker. Det viste sig at tankerne kom fra reklamer og artikler hun havde læst på nettet. Hun læser meget nyheder...

Nu er det snart et år siden jeg nåede mit mål, og tabte mig 30 kg. Efter jeg har tabt mig har jeg fået rigtig mange søde kommentarer. Fra alle mulige mennesker, de steder jeg kommer. Selv perifært bekendte, dem man støder på rundt omkring men sjældent siger andet end hej til, og mennesker jeg ikke engang har den slags kontakt til, men som jeg kender fordi vi kører i samme bus, kommer i samme Aldi eller den slags.. Et klap på skulderen, og hvor er det godt gået! Det er jeg meget overrasket over, jeg synes det er simpelthen så sejt at gå hen til én man ikke rigtig kender og sige “gud hvor har du tabt dig, hvor...

Inspireret af at en snak med en veninde der for nyligt fik at vide at hun var en curlingmor har jeg skrevet lidt om det så velkendte fænomen – curlingbørn!! Et begreb der er ligeså hadet som det er elsket at hade.. Jeg har på fornemmelsen at der findes ca. ligeså mange definitioner af begrebet som der findes meninger om det.. Helt instinktivt ved jeg, og alle andre forældre i dk dog én ting – at det er noget slemt og IKKE noget man ønsker at være. Man må for enhver pris undgå at blive opfattet som en curlingforældre! Det kan medføre børn der aldrig vil være i stand til at gøre noget som helst selv, man vil skulle sidde...