Jeg vil gerne tabe mig uden at dyrke motion, billigt, børnevenligt og nemt, tak!

Nu er det snart et år siden jeg nåede mit mål, og tabte mig 30 kg.

Efter jeg har tabt mig har jeg fået rigtig mange søde kommentarer. Fra alle mulige mennesker, de steder jeg kommer. Selv perifært bekendte, dem man støder på rundt omkring men sjældent siger andet end hej til, og mennesker jeg ikke engang har den slags kontakt til, men som jeg kender fordi vi kører i samme bus, kommer i samme Aldi eller den slags.. Et klap på skulderen, og hvor er det godt gået! Det er jeg meget overrasket over, jeg synes det er simpelthen så sejt at gå hen til én man ikke rigtig kender og sige “gud hvor har du tabt dig, hvor er det flot”.. Og jeg er jo blevet lige glad for at høre det hver gang..

Men det der også går igen, når folk kommenterer mit vægttab, det er at de spørger hvordan jeg har gjort. Om jeg ikke lige kan dele nogle fif, og tricks.. Hver gang får jeg sagt noget med at jeg droppede kulhydrater, men det var jo ikke kun det. Jeg er bare ikke noget særlig organiseret menneske, og alle de forskellige små ting er svære at få sat op i en overskuelig rækkefølge, og ud af hovedet, så andre kan få noget ud af det…

Men jeg vil rigtig gerne.. Jeg blev bl.a. selv inspireret af mænd og kvinder der fortalte åbent på de sociale medier om deres kamp for at tabe sig.

Jeg læste og læste faktisk en hel masse op til. Om alle mulige slankekure, og tricks og diverse blogs, og kiggede på før og efter billeder og alt muligt andet.. jeg fik endda spurgt oppe hos lægen om ikke hun kunne udskrive en smart pille, der kunne hjælpe mig.. Lægen lagde hovedet sådan lidt på skrå, og kiggede smilende på mig. Så sagde hun de mest irriterende ord man kan sige til en der gerne vil tabe sig. “Camy, du ved vist godt hvad der skal til..”.. Og det gjorde jeg jo også. Sådan i teorien. Færre kalorier ind, end hvad der bliver forbrændt, og så taber man sig. Men det er jo altså bare ikke lige så simpelt, hvad så når man er sulten, tørstig, træt og der kommer et nyt mærke chips på markedet????? Eller når man virkelig har fortjent noget lækkert??

Alligevel nåede jeg frem til en form for plan. Eller, nok mere en ikke-plan.. Det skulle ikke være besværligt, det måtte ikke være for dyrt, jeg skulle ikke går rundt og være sulten, eller føle jeg manglede noget, og jeg skulle ikke ud og dyrke motion som jeg ikke havde tid til. Så….det var jo nemt nok…eller noget..

Den liste af krav havde mange gange fået mig til nærmest at droppe enhver kur på forhånd. Eller, i hvert fald i løbet af de første par dage…

Alligevel lykkedes det for mig, i løbet af December 2016, at samle mod og tro på at det måtte kunne lade sig gøre på den ene eller den anden måde..

Og – meget mod min ellers rimelig uorganiserede måde at leve på – fik jeg planlagt og beregnet og læst mig frem til nogle strategier jeg ville bruge igennem mit vægttab. Nogen af dem blev jeg styrket i var rigtig gode, andre måtte laves om henad vejen, og atter andre måtte kasseres fuldstændig. Men da jeg i løbet af en måned havde tabt 6 kg. kunne jeg se at der var noget der virkede, og det gav mig motivationen til at fortsætte..

Jeg har oprettet en side på facebook hvor jeg vil dele ud af de strategier jeg kom frem til. Jeg vil også lægge tips og tricks ud, tanker og motivationer, og endda opskrifter som jeg nåede frem til, og andre jeg stadig udvikler, som er lette på kalorier, nemme at lave, billige og børnevenlige. (Jeg er velsignet med verdens mest kræsne 7-årige, så det er et must herhjemme at de er børnevenlige) Ikke fordi jeg tror jeg har den gyldne løsning til alle, men fordi jeg ville elske hvis der var bare én der fik noget godt ud af det…

Næste gang nogen spørger mig hvordan jeg gjorde det vil jeg kunne sige til dem at de kan læse lidt mere om det på den side hvis de har lyst, og jeg håber at alle der har lyst og interesse vil følge den. I kan finde den her: https://www.facebook.com/Camys-fede-kur-407300069781720/?modal=admin_todo_tour .

Noget af det jeg vil skrive om, er motivationen. Hvor vigtigt det er at man er klar over hvorfor og for hvis skyld man gør det. Men især at man er klar over hvad man vil gøre når motivationen bliver væk. Hvilke tidspunkter på dagen er det man ikke orker, og virkelig, virkelig har fortjent det stykke kage der er blevet efterladt i frokoststuen eller de vingummier der blev tilbage fra ungernes fredagsslik?? Hvornår er det man spiser uden egentlig at lægge mærke til det, og hvor meget kan man nå at spise på den måde? Hvis man ved hvornår det er, så kan man planlægge sig ud af det. Små snacks i tasken, eller en håndfuld mandler kan være en rigtig god stand-in for det ellers velfortjente stykke kage, eller vingummierne..

Og så IKKE skælde ud på sig selv. Jeg læste engang at man skal behandle sig selv som om man var sin egen bedste ven, og det tog jeg til mig. Altså i den bevidste del af min hjerne. Den ubevidste del karter stadig rundt i det dér jantelov-halløj som vi er verdensmestre i herhjemme.. Nogen gange tager jeg mig selv i at være en virkelig tarvelig ven overfor mig selv.. For ikke så længe siden købte jeg feks. et par bukser i en butik i Jylland et sted. Jeg kunne sørme passe dem i str. Small, hvilket er mange mange år siden sidst. Men inden jeg overhovedet kunne nå at glædes over det, havde min underbevidsthed da fortalt mig at det er selvfølgelig nok fordi de i lige netop dén butik kørte med meget store størrelser… Og det kan da godt være at de gør det, normalt bruger jeg nu str. M, men jeg måtte alligevel have fat i mig selv og snakke et alvorsord, fordi jeg havde være en meget dårlig kammerat…

Nu glædes jeg over mine str.small bukser, og den dårlige kammerat er sat i skammekrogen…

Jeg har i øvrigt lige vejet mig. Forleden, da Danmark spillede, der røg der nemlig lige lidt for mange chips ned. Jeg ville gerne sige det var fordi det var spændende, men det var faktisk en ret kedelig kamp. Måske var det derfor… Men i hvert fald så fik jeg straks dårlig samvittighed over de der ellers meget lækre chips. Men den dårlige samvittighed kan man ikke bruge til noget, for gjort er gjort, så den kom i skammekrogen sammen med den dårlige kammerat, og så huskede jeg på at man hverken taber sig over et par dage eller tager på over et par dage.. Det hele er en proces og man skal opmuntre og heppe på sin krop hele vejen, ikke skælde ud på den. For med Hella Joofs kloge ord;

hvis man skælder ud på kroppen så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen..