…og efter selv at have arbejdet på plejehjem i de sidste år, har det fået mig til at tænke tanker.. D.2. September  var det et år siden min søde, fantastiske mormor blev 91 år. Dengang fejrede vi det, som altid, i kolonihaven hele den pukkelryggede, med lagkager, regn på bliktaget, og højlydt palaver om alt og intet.. Dagen var som den skulle være… helt perfekt. Vi krammede farvel, og tog hver til sit. Dagen efter ringede jeg til min mor for at høre om de var kommet godt hjem, men i stedet for at svare med sit navn da hun tog telefonen, sagde hun – til en anden- “okay, nå, så hun skal opereres?”. “Hende” var min mormor, og operationen var i...

Fredag eftermiddag og aften havde jeg det privilegie at tilbring et par timer i Colombia. Eller, rettere i Colombia, sammen med folk fra Danmark, Venezuela, Peru, Tyrkiet, Argentina, Guatemala, Nicaragua, Ecuador, Uruguay, Marokko, Chile, Mexico, Bulgarien og Bolivia – og så colombianere selvfølgelig… Og det lige midt i Valby! Jeg var så heldig at være inviteret til at være med til at fejre den colombianske nationaldag i casa latinoamericana. (Det latinamerikanske kulturhus) Jeg må indrømme jeg var godt nervøs da jeg stod på toget der skulle køre mig til Langgade st. Tanker som – jeg falder da fuldstændig igennem, hvad hvis jeg har det helt forkerte tøj på, og tænk hvis jeg gør mig selv fuldstændigt til grin på dansegulvet??...

  ..Altså mavefornemmelsen.. “Mor, hvordan får man hjertekarsygdomme hvis man er for tyk, og hvor meget for tyk skal man være for at få det..”  Det, og en række andre spørgsmål kom pludselig fra den 10-årige i går aftes.. Først ramtes jeg af den evige dårlig-mor-refleks, og tænkte at jeg helt sikkert havde sagt et eller andet der havde sat tankerne i gang, og at jeg måske alligevel ikke havde passet godt nok på med hvad jeg sagde om mig selv, og at nu måtte jeg altså lige tage mig sammen…det varede heldigvis kort, og er jo også ganske ubrugelige tanker. Det viste sig at tankerne kom fra reklamer og artikler hun havde læst på nettet. Hun læser meget nyheder...

Nu er det snart et år siden jeg nåede mit mål, og tabte mig 30 kg. Efter jeg har tabt mig har jeg fået rigtig mange søde kommentarer. Fra alle mulige mennesker, de steder jeg kommer. Selv perifært bekendte, dem man støder på rundt omkring men sjældent siger andet end hej til, og mennesker jeg ikke engang har den slags kontakt til, men som jeg kender fordi vi kører i samme bus, kommer i samme Aldi eller den slags.. Et klap på skulderen, og hvor er det godt gået! Det er jeg meget overrasket over, jeg synes det er simpelthen så sejt at gå hen til én man ikke rigtig kender og sige “gud hvor har du tabt dig, hvor...

    Da vores enormt seje Mary holdt sin tale for sin ligeså seje Frederik, der blev 50 år i slutningen af Maj, og blev fejret i selskab med de nærmeste, og resten af Danmarks befolkning, var der især én ting jeg bed mærke i. Ud over alle de  smukke ord hun fik sagt om kærligheden i almindelighed, og hendes kærlighed til sin mand og familie i særdeleshed,  sagde hun – “..jeg bliver rørt, når jeg synger med på “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. Velvidende at nok føler jeg mig hjemme, men jeg er ikke født her.  Min egen forklaring er at vores rødder gror gennem hele livet. Vi finder hjem på ny.” Jeg synes det...