Da vores enormt seje Mary holdt sin tale for sin ligeså seje Frederik, der blev 50 år i slutningen af Maj, og blev fejret i selskab med de nærmeste, og resten af Danmarks befolkning, var der især én ting jeg bed mærke i. Ud over alle de  smukke ord hun fik sagt om kærligheden i almindelighed, og hendes kærlighed til sin mand og familie i særdeleshed,  sagde hun – “..jeg bliver rørt, når jeg synger med på “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. Velvidende at nok føler jeg mig hjemme, men jeg er ikke født her.  Min egen forklaring er at vores rødder gror gennem hele livet. Vi finder hjem på ny.” Jeg synes det...